Natasja Haagensen
Funktionel træning · Efterfødselstræning · Træning med fokus på mindset
Natasja er certificeret personlig træner med fire års erfaring – og i gang med en kandidat i psykologi. Hun kombinerer teknisk viden med psykologisk indsigt og forener styrke-, mobilitets- og efterfødselstræning med en forståelse for, at træning handler lige så meget om mindset som om muskler.
Hun er optaget af, at træning skal føles som noget, du har lyst til – ikke noget, du skal. Uanset om du vil genvinde styrke efter en fødsel, bygge en ny vane eller bare finde glæden ved bevægelse igen, møder hun dig med nysgerrighed, nærvær og en plan, der passer til dit liv.
Hun elsker tunge løft og nørder teknik – men ved, at det bedste træningsprogram er dét, du har lyst til at vende tilbage til.
For styrke handler ikke om tallet på vægten.
Det handler om at dukke op – igen og igen – på en måde, der føles rigtig for dig.